Vi trygger den af på den sikre måde
Københavns
kommune indfører - som den første i Danmark - en certificeringsordning sammen
med de væsentligste aktører inden for byens natteliv. I denne sammenhæng er
Discotek IN naturligvis umulig at komme udenom.Discotek IN markerer sig ved at gå forrest i bekæmpelsen af bl.a. vold i nattelivet og er nu, sammen med 14 andre diskoteker og natklubber, certificeret af Københavns Kommune. Certificeringen markerer en central styrkelse af samarbejdet mellem nattelivet og myndighederne. For at kunne opnå certificeringen, skal diskoteket have besøg af repræsentanter fra myndighederne, der sammen med restaurationen og relevant personale gennemgår diverse procedurer, tilrettelægger uddannelses forløb og tjekker de fysiske rammer.
Restaurationerne skal helt konkret leve op til 13 kriterier indenfor disse overordnede temaer:
- En nedskrevet udskænknings‐ og narkotikapolitik, der er synlig på certificeringshjemmesiden, og som stedet aktivt støtter op om.
- Nedskrevne retningslinjer for personalets adfærd, skal forebygge konflikter og sikre konsekvent og hensigtsmæssig handling i tilfælde af ulykker og voldsepisoder
- Beredskabsplan for førstehjælp, der forudsætter uddannelse af personalet samt udpegelse af sikkerhedsansvarlig.
- Stedet skal levere trygge fysiske rammer og personalet uddannes i procedurer for bl.a. effektiv brandslukning og evakuering af bygning.
Discotek IN sidder med ved bordet, og er stolte af at kunne være med til at søsætte dette projekt.
København skal være et sikket sted at "Trygge den af" og med en nul tolerance politik over for vold, narkotika m.m. gør vi det helt klart, vi går forrest i kampen for et sikkert København. Tryghedscertificatet er kun første skridt mod en bekæmpelse af usikkerheden i nattelivet.
Discotek IN vil altid levere de vildeste fester i sikre og trygge omgivelse...
Tryg den af!